Vi var ikke til Hemslöjd

Enhver lille svensk flække med respekt for sig selv har mindst 1 sted, hvor man kan købe hantverk og hemslöjd. På Baldersnäs herregård var der rigtig mange boder. Og til Renés store ærgelse, var det annoncerede bilmuseum også lavet om til hemslöjd-bod.
Efter at have været boderne rundt + spist lunch på stedets restaurant blev vi enige om at en dag på herregård var nok. Så vi forlod Baldersnæs og satte kurs mod Håverud, hvor vi ankom 11 sluser senere. Dejlig tur i det varme sommervejr ad smalle kanaler og små søer. Vi var så heldige lige at komme gennem Håveruds akvædukt + 4 sluser som dagens sidste kunde.
I morgen har vi tænkt os at forlade Dalslandskanalen og sejle ud på Vänern og krydse den, mens det stadig er sol og sommer med svage vinde. Der er lovet omslag i vejret i weekenden, hvor temperaturen skulle blive halveret fra fredag til lørdag.
Forude venter nye spændende oplevelser på Vänern med dens skærgård, på Göta Kanal, i Vätteren osv.
Der er jo hele 2 måneder tilbage af ferien.

Vejr: Sol - 30 grader - svag vind
Distance: 13 sømil på 4½ time,
hvoraf halvdelen var slusetid
Sejlet i alt: 78 timer og 13 min.

Nu er vi taget på herregårdsferie

Endnu en dag med over 30 grader, og det er lige i overkanten af, hvad vi finder behageligt - os 3 på Bodil.
I dag sejlede vi ved 12-tiden gennem de 3 sluser i Lennartsfors ud i søen Lelång. 10 sluser blev det til i dag, og da det er slusning nedad, er det noget man kan klare med en hånd på ryggen og lystig snak med folk på kajen.
Vi har lagt til ved herregården Baldersnäs, som ligger på en tange ud i Laxsjön. Stedet kan anbefales på det varmeste. Stedet er en perle og ligner ikke noget andet, vi har set på denne tur.
Bag gæstebroen gemmer der sig en lile idylisk havn fra 1860. Der må vi dog ikke lægge til, selvom Bodil helt sikkert ville klæ' stedet :-)
"Kongen af Dal" som engang beboede stedet ønskede sig en skærgård. Så han fik kørt store sten ud på isen om vinteren, så de kunne synke til bunds, når isen smeltede. På den måde er der skabt små, kunstige øer.
I den store hovedbygning er der restaurant. Der skal vi spise lunch i morgen. Hvor bliver det dejligt: Hvid dug på bordet og hele svineriet.
Der er 15 km parkstier, og det skulle være nok til at køre selv en Flimmer træt. Desuden er der bilmuseum, hantverk, hemsløjd osv.
Og så er det her "Verdens ende" ligger. Og slet ikke ved Stora Le, som René troede.

Vejr: Sol - 32 grader
Distance: 23 sømil
Sejlet i alt: 436 sømil på 75 timer og 56 min.

Nedsmeltning truede - 32 grader om dagen - 23 om natten - og luften stod stille

så det hjalp ikke en gang at tage ud og sejle. I går kl. 11:20 tog vi af sted fra Dals Ed mod Lennartsfors. Vi havde valgt at tage af sted på den varmeste tid på dagen, fordi vi havde regnet med, at det ville lufte lidt ude på den store sø ... men nej: Det var en hed omgang. Så sejladsen på Stora Le gennem Sverige og Norge var desværre ikke den store fornøjelse.
Vi overnattede i Lennartsfors, da vi desværre havde misset, at slusen lukkeden kl. 16 om søndagen.

Godt der var iskold øl i køleskabet :-)

Vejr: Sol - 32 grader - vindstille

Distance: 30 sømil

Sejlet i alt: 413 sømil på 71 timer og 25 min.

Vi tar det lungt

Her er dejligt + meget varmt i Dals Ed. Havnen ligger skønt med den smukkeste udsigt ca. 1,5 km nedenfor byen. Og folk er rigtig flinke her. Der er en god stemning.
Dals Ed ligger på det meget smalle stykke land mellem de 2 søer Lilla og Stora Le. Lilla Le ligger ekstra 30 meter over havet i forholdt til Stora Le. Så det er op ad bakke, når man skal til byen. Vi kom lidt på afveje første gang, og stod pludselig ved en gammel udtjent skihop-bakke.
Byen virker bestemt ikke som et provins-hul. Og så vrimlede med store, lækre, flydere: Amerikanerbiler fra v50'erne og 60'erne.
René været på museum igen: Denne gang på Eds MC- och Motor museum. Desuden har hele familien været på vandretur i skoven.
Det bliver til hele 3 overnatninger her, inden vi drager nordpå igen til Lennartsfors. For nu skal vi nemlig den samme vej tilbage igen - ud af Dalslandskanalen til Vänern, hvor nye oplevelser venter.
Men det gør ikke noget, at vi skal samme vej tilbage. Tingene ser anderledes ud, når man ser dem fra den modsatte side. Og der er rigtig mange steder, vi sprang over på den ene vej. Dem tager vi på den anden vej. Vi har planer om at stikke af ved solopgang. Lad os se om det holder stik. For måske er det mere smart at vente til det bliver hedt - skulle blive ca. 30 grader i morgen.

Til højre: På havnen efter solnedgang

Endnu en vildmarks-sejlads

Vi forlod Nössemark efter kun 1 overnatning. Omgivelserne var smukke, men stedet var primært for campister - og de havde nok i sig selv. Vi skulle nok være sejlet forbi.
Sejlturen gennem den anden halvdel af Stora Le var ligesom den første: Storslået natur - klipper og skov. Men det lufter heldigvis i dag.
Vi er super glade for vores kortplotter (for landkrabber: Elektroniske søkort bliver sammen med bådens position vist på en skærm) er aldrig i tvivl om hvor vi befinder os + hvad vej vi skal sejle. Og så kan man vende skærmbilledet, så sejlretningen vises opad (i stedet for at nord altid vises opad). For lur mig om der ikke er mange af begge køn, der ind imellem vender et Krak-kort på hovedet for bedre at kunne orientere sig. Selvom mænd siger, at det er en typisk "kvindeting".
På vej til Dals Ed, som ligger i bunden af Stora Le kom vi forbi et vaskeægte vandfald.

Første indtryk af havnen i Dals Ed er rigtig godt: Der er liv og mennesker. Og de vil gerne snakke med en :-)

Vejr: Sol - 22 grader - Vinden skifter mellem Svag, jævn, frisk og hård
Distance: 14 sømil
Sejlet i alt: 383 sømil på 66 timer og 28 min.
Position: Nord 58 grader 55''3' - Øst 11 grader 50''4'

René på vej gennem søen Stora Le: ”Nu kan jeg sige, at jeg har været ved verdens ende. Og jeg har godt nok set mange nåletræer på vejen”

Den 24. forlod vi Töcksfors, som ligger øverst i søen Foxen og sejlede videre mod Nössemark, som ligger halvvejs i den næste store sø: Stora Le, hvor igennem grænsen går til Norge. Grænsen er – som det ses på billedet til højre - flere steder markeret ved malede gule stensætninger. Det er Europas ældste grænse (fra 1751). Så vi tog et smut til Norge. Vi sejlede på spejlblankt vand, hvilket René har foreviget på smukkeste vis. Stora Le er 138 meter dyb og har karakter af vildmark – kantet af klipper og mørke skove.

Der er ikke et hus at se nogen steder. Udsigt til den ene side + den anden side...

Og andre både er der stadig ingen af. Kun en enkelt kano i ny og næ. Pludselig var der dog alligevel tegn på civilisation i form af en knaldgul kabelfærge, og så var vi ved vigen, hvor den lille flække Nössemark ligger i bunden. Det er svedende varmt ... men vi må ikke klage. Flimmer er dog ved at nedsmelte i sin sorte pels og får en del badeture i disse dage. Tusindkunstneren René har (af et gammelt sejl) fremstillet et solsejl til båden, så vi kan få skygge i vores cockpit. Et KAPELL kalder svenskerne det.
Her er en campingplads i Nössemark (som noget af det eneste) og her er vist en ny?? svensk/norsk/Nössemark/trend: Kæmpe campingvogn med kæmpe fortelt. Ikke noget nyt i det. Men normalt har man campingmøbler i forteltet og åbner det, når det er varmt. Her i Nössemark har man sofagrupper i forteltet - gerne i læder. Og så har man en havepavillion på træteresse mellem teltene. Det er så her man sidder med kaffekoppen om morgenen og sprutten resten af dagen.

Vejr: Sol – 25 grader – stort set ingen vind
Distance: 24 sømil
Sejlet i alt: 63 timer og 55 min.
Position: Nord 59 grader 08’’1 ’ - Øst 11 grader 50’’4 ’




Bodil ved broen i Nössemark

Barometeret siger smukt - og det er lige hvad her er

I går eftermiddags sejlede vi fra Lennartsfors nordpå i søen Foxen til Töcksfors. Det nordligste vi kan komme. Der er 2 sluser i Töcksfors som leder videre til endnu en kanal, men der er kun en frihøjde på 3,6 meter, så det ville kræve, at vi tog masten af.
Turen herop foregik i smukt solskinsvejr med over 25 grader i cockpittet. Så nu er det sommer.
De sidste par sømil af turen var nok de smukkeste sø-sømil, vi endnu har haft - smalt med masser af øer.
Vi var - endnu en gang - eneste båd ved gæstebroen. Men her er pænt livligt i havnen alligevel, da der ligger en stor campingplads + mange kommer og sætter deres motorbåde i vandet fra trailer. Nu hvor det gode vejr er kommet, lokker det forhåbentlig flere sejlere på vandet.
Vi er kommet langt mod nord.
Og det ses ikke kun på vejskiltene. De sidste 3 byer, vi har været i, har haft oplyste ruter i deres skove. Og det er ikke, fordi de er beregnet til traveture. Det er oplyste skiløjper til vinterbrug.
Natten er heller ikke lang heroppe. Der er kun 5 timer fra solen går ned, til den står op igen. Så det bliver ikke rigtig mørkt.
Vi er tæt på den norske grænse i denne lille by, hvor E18 mellem Oslo og Stockholm går igennem. Der er nogle mega supermarkeder - bl.a. i Köpcentrum som skiltet peger imod.

Vejr: Mest sol - 22 grader - svag vind
Distance: 12 sømil
Sejlet i alt: 345 sømil på 59 timer og 39 min.
Position: Nord 59 grader 19''6' - Øst 11 grader 54''1'

Tysk grundighed i Lennartsfors

Se lige her. Intet er overladt til tilfældighederne i denne hjemmebyggede dobbelt-kano-sag - klik evt. på billedet for at gøre det større og få alle de fantastiske detaljer med.
Indehaveren - Stefan fra Nürnberg - havde været af sted på Dalslandkanalen 5 år i træk og byggede derefter den ultimative dobbeltkano til sig selv og kæresten.
Her er det hele: Det medbragte brænde ligger på net, så det ikke bliver vådt. Der er en ekstra påhængsmotor, hvis den monterede skulle gå i stykker. Der er 4 vandtætte beholdere til tøj og mad, og for at det ikke skal være løgn, er der nittet bæreseler på beholderne, så de kan medbringes som rygsække.
Det var 2 meget søde + meget fornuftige og meget pæne unge mennesker i matchende brun/grønt outfit. Men da de afslog en iskold Grafenwalder Premium Pils efter 3 dage i ødemarken, mente René helt klart at de måtte være religiøse og døbte dem: Mormonerne fra Sydtyskland :-)

Nu er vi kun 5 km fra Norge

Barometeret stiger... står snart på smukt. Så vi smutter videre nordpå mod Lennertsfors gennem den nordre halvdel af Lelång. Smuk tur med en del sol. Efter et par timers sejlads, kom vi til slusetrappen med de 3 trin ved Lennertsfors. Slusemesteren er danske Ole, som gennem 25 år har passet slusen om sommeren og lavet keramik om vinteren. Sluserne bringer os fra søen Lelång til søen Foxen gennem en meget smal kanal, som det ses på billederne. Så tungen lige i munden og forsigtigt fremad.Der var en ICA lige ved siden af havnen, og den lokale ICA-mand var så flink at åbne for os, selvom han egentlig havde lukket ½ time før. Der er stadig ikke ret mange turister. Der har været en del norske både på søndagsudflugt i det fine vejr. Men ud over os er der hen under aften kun en enkelt svensk båd tilbage i gæstehavnen. Så vi har tilladt os den luksus at ligge langskibs. Havnen ligger perfekt: Vi har både smuk udsigt og aftensol i cockpittet.
Vejret: En del sol – ca. 18 grader – svag vind
Distance: 12 sømil
Sejlet i alt: 333 sømil på 57 timer og 29 min.
Position: Nord 59 grader 19’’6’ – Øst 12 grader 07’’4’
Sluser i alt: 32
Meter over havet: 102 meter

Frem og tilbage er lige langt

Vi sejlede fra Årjänt den 19.juni ved middagstid...meget dårlig timing, da der nærmest kom et skybrud 2 min efter, vi var taget af sted. Trods de meget smukke omgivelser brød vi os hverken om byen eller havnen. Broerne var låst af med låger og pigtråd – det samme var dele af havnen. Det første vi fik at vide af havneassistenten var da også, at hun håbede vi kunne få sovet om natten for ungdommen holdt fest med høj musik på pakeringspladsen hver aften – og den lå kun et par meter fra vores båd. Men vi var meget heldige: Der var meget torden og regn den aften, så de dukkede aldrig op. Nåh...men vi droppede altså halvdelen af Västra Silen + hele Östra Silen - selvom det skulle være meget smukt område – da der kun var naturhavne. Og det duer ikke med Flimmer. Vi tog tilbage til Gustavsfors, der ligger på grænsen mellem Värmland og Dalsland og er forbindingsled mellem søerne Västre Silen og Lelång.Vejret var ikke for godt, så vi blev der et par dage, hvor vi læste og gik ture mellem bygerne.

Fra Dalsland til Värmland

I går eftermiddag sejlede vi gennem slusen i Gustavsfors ad den smalle kanal ind på midten af den 28 km lange sø Västra Silen. Vi tog nordpå til Värmlands største by Årjäng.
Det fremgår af vores søkort, at det skulle være den eneste gæstehavn i både Västra og Östra Silen. Det bedste vi indtil videre har kunne sige om byen er:

1) Det var en meget smuk sejltur hertil - mindede meget om turen på Lelången.

2) Vi kan igen komme på nettet.
3) Vi så denne turs hidtil smukkeste svenske hus

Vi har været en tur gennem byen for at finde centrum - tror nok det var der, hvor der var en stor troldestatue. Men er ikke sikker. Her er ret charme-forladt, desværre.
I aften fejrer svenskerne midsommer, hvor der spises sild og drikkes brændevin. Dagen er en helligdag i Sverige, og de er ret smarte. Holder det ikke på en bestemt dato, men den nærmeste fredag til den længste dag. Så i dag har alle fri og der cruises i amerikanerbilerne op og ned ad Storgatan - frem og tilbage - frem og tilbage - for nedrullede vinduer og rock ud af højttalerne.
Ellers har vi døbt byen Volvo-town, for aldrig har vi set så mange volvo'er - krydret med Saab, Audi, Mercedes og VW. Der er langt mellem japanske og franske biler.
Vi har besluttet os for at droppe den videre færd på Västra og Östra Silen. Her er meget smukt og øde, men der er ingen gæstehavne. Det ville være dejligt at ligge for anker i en smuk vig, men p.g.a. af Flimmer, kan det ikke rigtig lade sig gøre. Hunden skal jo i land. Det ville helt sikkert give nogle fantastiske billeder på bloggen, når vi skulle forsøge at få 42 kg. hund op og ned i en gummibåd. Men der er grænser for, hvad vi vil underholde med.
Så om lidt sejler vi tilbage til slusen i Gustavsfors, inden vi i morgen sejler videre nordpå til Lennartsfors og den store sø Store Le på grænsen til Norge.
Håber vi møder en midsommerfest i Gustavsfors.
Så dette er sidste nyt for - i hvert fald - et par dage. Der er intet 3-net i Gustavsfors - suk !

Vejr: Blandet - Sol og skyer krydret med et par byger - ca. 15 grader og svag vind
Distance: 11 sømil
Sejlet i alt: 52 timer og 56 min.
Meter over havet: 96,7
Position: Nord 59 grader 22'',9' Øst 12 grader 07''6'

Fra den smalle kanal til de store vidder

16. juni: Fra Bengtfors sejlede vi ud på den ca. 45 km lange smalle sø – Lelång. I starten var der lidt bebyggelse på begge sider. Men hurtigt skiftede landskabet karakter: Bebyggelsen blev mere og mere spredt, og snart var der kun skov og klipper så langt øjet rakte. I søen var der små holme, skær og øer der lå som træklædte tuer i søen. Et smukt syn som ikke blev dårligere af, at solen skinnede.

Og pludselig var en af disse små øer beboet med hus, flagstang og hele svineriet.

Vandet er krystalklart i de store søer. Så når man kommer nord for Bengtfors, kan man bare stikke sit glas ned i vandet og drikke løs. Halvvejs gennem søen gik vi ind i en af de mange vige. Vi skulle til Gustavsfors. Her er der nemlig en kort kanal og en sluse der leder ind til en ny sø: Västra Silen.Også det sidste, smalle stykke ind til Gustavsfors er meget smukt. Undervejs møder vi da også kanofolk, der benytter sig af den svenske Allemansrätt og har slået lejr med deres telte.Vi er så heldige, at vi kan ligge langskibs ved en kaj i den lille, meget idylliske gæstehavn og har den smukkeste udsigt fra vores cockpit. Her kunne vi godt finde på at blive et par dage. Så venter vi lidt med ny sluse og ny sø.

Vejr: Mest sol – 15 grader – svag til jævn vind
Distance: 12 sømil
Sejlet i alt: 298 sømil på 50 timer og 45 min
Position: Nord 59 grader 11.614’ Øst 012 grader 06.370’

Den 17. juni:

Solopgang over gæstehavnen i Gustavsfors.

Så smuk var udsigten var vores cockpit, da solen stod op lidt i 4. Mosekonen bryggede.










Og nedenunder ses samme udsigt 4 timer senere. Her er masser at lys. Man kan læse kl. 12 om aftenen uden brug af elektrisk lys. Det bliver ikke rigtig mørkt på noget tidspunkt, og fuglene synger hele natten

Vi besluttede os for 2 dage i Gustavsfors. Her er smukt men stille. Det passer nu fint, for René er helt opslugt af ”Vi, de druknede” med Laurids, Albert og planlægning af lærermord og mytteri. Det var ikke nødvendigt, at vi købte så vildt ind i Bengtfors, for her er en rigtig god ICA få hundrede meter fra havnen, og vi vil gerne støtte de små lokale butikker. Det var her – op ad bakke fra havnen til bænkene foran ICA– at vi slæbte PC’en op i håb om at komme på 3’s net. Men ak og ve – den gik ikke

Vi har gået lang tur i skoven langs vandet. Og Flimmer er en lykkelig hund, for han elsker skov og friskt badevand. Han er så glad, at han ikke ved, hvor han skal gøre af sig selv. Hvilket resulterer i sidelæns badut-spring som et andet kådt kid.

Om aftenen spiste vi på den lokale på havnen (ses til venstre i billedet - vores båd til højre). Den stod på schnitze, stekt potatis, svampsås og Eriksberg øl. Rigtig god svensk øl på 5,3% og ikke en 3½’er, som er den styrke, man kan købe i butikkerne. Vi sluttede af med farvel-vin på Renate og Helges båd. Vi har fulgtes med tyskerne siden vi kom ind i Dalslandskanalen, men nu tager vi hver sin vej. Deres mast er for høj til at gå ind i Västra Silen, som er vores næste mål. Herlige mennesker. Det var dem der sørgede for 20 meter flag til festlig flagning på vores bryllupsdag (se evt. billeder fra den 14. juni) – for derefter at fremtrylle en 3 retters menu, da Håveruds 3 restuaranter havde lukket. De har været gift i 42 år, men er stadig pjankede som teenagere. Da det regnede hele dagen i Köpmannebro, fjernede de bordet i deres kahyt, skruede op for Abba og dansede dagen lang.

Nu ved vi, hvordan aberne har det i ZOO

Vi startede nemlig med at skulle igennem de 4 sluser i Håverud + sejle over akvædukten. Og det er Dalslandskanalens største turistattraktion. Så folk stimlede sammen, og vi blev både fotograferet og videofilmet nede i vores bur. Heldigvis var stil-karakteren helt i top på de 4 sluser. Det kunne egentlig være sjovt at ha' bare et af de billeder, der blev taget, mens vi sejlede over broen. Sådan et kunne vi jo ikke selv ta'.
I dag var store slusedag. 18 sluser blev det til i alt. Det er bare hårdt arbejde, at skulle holde båden stabilt ind til slusevæggen, når så meget vand fosser ind forfra.
Og så tager det ret lang tid, selvom vi er her så tidligt på sæsonen, at vi kan sejle direkte ind i alle sluser og får åbnet alle broer helt uden ventetid. Vi sejlede kun 15 sømil (knap 30 km) og det brugte vi 8 timer på. Heraf var kun de 3½ sejltid - resten var slusetid.
Flere steder undervejs sejlede vi forbi steder, hvor vandet havde sit frie løb parallelt med sluserne. Og så forstod man, hvorfor det er nødvendigt med sluser.
Stakkels Flimmer opgav til sidst alt håb om at komme i land. Hver gang vi kom til en sluse og slukkede motoren, vågnede han op og halen gik: "Endelig i havn". Og 18 gange blev han snydt.
19. gang var lykkens gang, og det var i Bengtfors, hvor vi tilbringer natten. Her er rimelig dødssygt, men her er butikker, så vi kan få det gabende tomme køleskab fyldt op igen. Så i morgen er det af sted ud i ødemarken, så må vi se om 3's net rækker så langt

Vejr: Mest sol - 15 grader - frisk vind

Distance: 15 sømil

Sejlet i alt:
286 sømil på 48 timer og 18 min.

Vi har været igennem 26 sluser, som i alt har hævet os 93,7 meter

Det er vores bryllupsdag i dag ....... Trala-la-la-la-la-la ....... Dem må vi ha' nogle flere af ....... Trala-la-la-la-la

Og solen skinner....og det er sommer
Besætningen fra den tyske båd vi fulgtes med fra Köpmannebro syntes, at dagen skulle markeres. Så de lånte René et sæt flag til "festlig flagning": Dem hejste han, mens Gitte var sendt væk med Flimmer.
Så hun kiggede lidt, da hun kom retur

Den smukkest tænkelige tur fra Köpmannebro til Håverud

Vi startede med den lille mini-slusning på ca. 5 cm i Köpmannebro. Sejlede i den smukkeste dis videre mod de 2 sluser i Upperud. Det var helt fantastisk med de smukkeste spejlinger i det spejlblanke vand - men det kan ses i blogindlægget nedenfor.

I Upperud fik vi gode råd og vejledning af slusevagt John, da vi i første sluse skulle 5 meter op. Slusen var smal og havde ikke dobbelt bund som de store sluser i Trollhättan. Her vælter vandet ind forfra, så det er bare med at holde godt fast i hvert sit reb for og agter.

Vi lagde til ved gæstebroen i Håverud. Her er rimelig turistet p.g.a. akvadukten, som er Dalslands største turistattraktion. Men det er nok meget godt, for så er der en restaurant vi kan spise på i morgen. Der er nemlig 15 km til det nærmeste supermarked :-)
Sluserne er lukket i morgen, så vi tager en slapper med gåture, kanalmuseet og måske en lille middagslur. Hvem ved :-)


Vejr: Diset med finregn - senere sol - 15 grader - svag vind
Distance: 6 sømil
Sejlet i alt: 271 sømil på 44 timer og 46 minutter

Dis over Dalsland - ingen tekst nødvendig :-)