Vejrudsigten var fin: Lovede svag vind fra syd og øst og bølger under ½ meter, så vi smuttede af sted med intensioner om at nå helt op omkring Göteborg.
Solen skinnede, og det var hundekoldt. Så vi måtte både iføre os vanter, uldtrøjer og sejlerbukser. Vinden var ganske rigtig svag, men ikke fra øst ... mere fra vest. Men vi havde en fin sejlads.
En stor del af vejen havde vi medstrøm på 2 knob. Så vi satte fartrekord på 9,5 knob. Men pludselig var der modstrøm, og farten faldt til 5,5
Efter 9½ time gik vi ind i Lerkil i skærgården ca. 20 km syd for Göteborg: Her er så smukt, at man næsten får tårer i øjnene.
Nærmest euforiske gik vi lag med dejlig mad og rødvin.
Vejr: Sol - iskoldt - svag skiftende vind - mest fra vest
Distance: 67 sømil
Sejlet i alt: 166 sømil på 24 timer og 50 min.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar