Fra den smalle kanal til de store vidder

16. juni: Fra Bengtfors sejlede vi ud på den ca. 45 km lange smalle sø – Lelång. I starten var der lidt bebyggelse på begge sider. Men hurtigt skiftede landskabet karakter: Bebyggelsen blev mere og mere spredt, og snart var der kun skov og klipper så langt øjet rakte. I søen var der små holme, skær og øer der lå som træklædte tuer i søen. Et smukt syn som ikke blev dårligere af, at solen skinnede.

Og pludselig var en af disse små øer beboet med hus, flagstang og hele svineriet.

Vandet er krystalklart i de store søer. Så når man kommer nord for Bengtfors, kan man bare stikke sit glas ned i vandet og drikke løs. Halvvejs gennem søen gik vi ind i en af de mange vige. Vi skulle til Gustavsfors. Her er der nemlig en kort kanal og en sluse der leder ind til en ny sø: Västra Silen.Også det sidste, smalle stykke ind til Gustavsfors er meget smukt. Undervejs møder vi da også kanofolk, der benytter sig af den svenske Allemansrätt og har slået lejr med deres telte.Vi er så heldige, at vi kan ligge langskibs ved en kaj i den lille, meget idylliske gæstehavn og har den smukkeste udsigt fra vores cockpit. Her kunne vi godt finde på at blive et par dage. Så venter vi lidt med ny sluse og ny sø.

Vejr: Mest sol – 15 grader – svag til jævn vind
Distance: 12 sømil
Sejlet i alt: 298 sømil på 50 timer og 45 min
Position: Nord 59 grader 11.614’ Øst 012 grader 06.370’

Den 17. juni:

Solopgang over gæstehavnen i Gustavsfors.

Så smuk var udsigten var vores cockpit, da solen stod op lidt i 4. Mosekonen bryggede.










Og nedenunder ses samme udsigt 4 timer senere. Her er masser at lys. Man kan læse kl. 12 om aftenen uden brug af elektrisk lys. Det bliver ikke rigtig mørkt på noget tidspunkt, og fuglene synger hele natten

Vi besluttede os for 2 dage i Gustavsfors. Her er smukt men stille. Det passer nu fint, for René er helt opslugt af ”Vi, de druknede” med Laurids, Albert og planlægning af lærermord og mytteri. Det var ikke nødvendigt, at vi købte så vildt ind i Bengtfors, for her er en rigtig god ICA få hundrede meter fra havnen, og vi vil gerne støtte de små lokale butikker. Det var her – op ad bakke fra havnen til bænkene foran ICA– at vi slæbte PC’en op i håb om at komme på 3’s net. Men ak og ve – den gik ikke

Vi har gået lang tur i skoven langs vandet. Og Flimmer er en lykkelig hund, for han elsker skov og friskt badevand. Han er så glad, at han ikke ved, hvor han skal gøre af sig selv. Hvilket resulterer i sidelæns badut-spring som et andet kådt kid.

Om aftenen spiste vi på den lokale på havnen (ses til venstre i billedet - vores båd til højre). Den stod på schnitze, stekt potatis, svampsås og Eriksberg øl. Rigtig god svensk øl på 5,3% og ikke en 3½’er, som er den styrke, man kan købe i butikkerne. Vi sluttede af med farvel-vin på Renate og Helges båd. Vi har fulgtes med tyskerne siden vi kom ind i Dalslandskanalen, men nu tager vi hver sin vej. Deres mast er for høj til at gå ind i Västra Silen, som er vores næste mål. Herlige mennesker. Det var dem der sørgede for 20 meter flag til festlig flagning på vores bryllupsdag (se evt. billeder fra den 14. juni) – for derefter at fremtrylle en 3 retters menu, da Håveruds 3 restuaranter havde lukket. De har været gift i 42 år, men er stadig pjankede som teenagere. Da det regnede hele dagen i Köpmannebro, fjernede de bordet i deres kahyt, skruede op for Abba og dansede dagen lang.