Logbog for René og Gittes orlov til Dalslands Kanal, Göta Kanal, Vänern, Vättern og Bohuslän Skärgård i sommeren 2009

mandag den 1. juni 2009

Af sted mod den svenske kyst - den 1. juni


Efter 2 overnatninger i Lynæs, hvor det sidste skulle ordnes på båden, smuttede vi af sted lidt i 6 om morgenen. Vejret var pragtfuldt med sol og meget svag vind. Der var dog en del gamle dønninger, men storsejlet sørgede for at holde båden nogenlunde stabil. Flimmer rystede dog lidt og måtte nusses en del for at falde til ro. Hans skal lige vænne sig til andet en fjord-sejlads.

1. stop var Torekov som ligger nord for Kullen.
Men...UPS...der er vist lovet omslag i vejret, og her er meget, meget småt og stille.
Vi tager en hurtig beslutning. Vi må videre, for her vil vi ikke blæse inde. Så det blev kun til et enkelt billede, lidt frokost og en gåtur for Flimmer.

Vejr: Sol - 20 grader - svag vind fra nordøst
Distance: 43,6 sømil
Sejlet i alt: 65,1 sømil på 10 timer og 5 min.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar