Logbog for René og Gittes orlov til Dalslands Kanal, Göta Kanal, Vänern, Vättern og Bohuslän Skärgård i sommeren 2009

mandag den 22. juni 2009

Nu er vi kun 5 km fra Norge

Barometeret stiger... står snart på smukt. Så vi smutter videre nordpå mod Lennertsfors gennem den nordre halvdel af Lelång. Smuk tur med en del sol. Efter et par timers sejlads, kom vi til slusetrappen med de 3 trin ved Lennertsfors. Slusemesteren er danske Ole, som gennem 25 år har passet slusen om sommeren og lavet keramik om vinteren. Sluserne bringer os fra søen Lelång til søen Foxen gennem en meget smal kanal, som det ses på billederne. Så tungen lige i munden og forsigtigt fremad.Der var en ICA lige ved siden af havnen, og den lokale ICA-mand var så flink at åbne for os, selvom han egentlig havde lukket ½ time før. Der er stadig ikke ret mange turister. Der har været en del norske både på søndagsudflugt i det fine vejr. Men ud over os er der hen under aften kun en enkelt svensk båd tilbage i gæstehavnen. Så vi har tilladt os den luksus at ligge langskibs. Havnen ligger perfekt: Vi har både smuk udsigt og aftensol i cockpittet.
Vejret: En del sol – ca. 18 grader – svag vind
Distance: 12 sømil
Sejlet i alt: 333 sømil på 57 timer og 29 min.
Position: Nord 59 grader 19’’6’ – Øst 12 grader 07’’4’
Sluser i alt: 32
Meter over havet: 102 meter

2 kommentarer:

  1. Dejligt, så mange spændende og flinke mennesker i møder på Jeres vandvej :O)
    Og igen må jeg rose de helt fantastiske flotte fotos på bloggen !!!

    SvarSlet
  2. Hej, var lige omkring en 59 årig og fik der Jeres blog. Mvh Per Reding

    SvarSlet