Den 24. forlod vi Töcksfors, som ligger øverst i søen Foxen og sejlede videre mod Nössemark, som ligger halvvejs i den næste store sø: Stora Le, hvor igennem grænsen går til Norge. 
Grænsen er – som det ses på billedet til højre - flere steder markeret ved malede gule stensætninger. Det er Europas ældste grænse (fra 1751). Så vi tog et smut til Norge. Vi sejlede på spejlblankt vand, hvilket René har foreviget på smukkeste vis. Stora Le er 138 meter dyb og har karakter af vildmark – kantet af klipper og mørke skove.
Der er ikke et hus at se nogen steder. Udsigt til den ene side + den anden side...
Og andre både er der stadig ingen af. Kun en enkelt kano i ny og næ. Pludselig var der dog alligevel tegn på civilisation i form af en knaldgul kabelfærge, og så var vi ved vigen, hvor den lille flække Nössemark ligger i bunden. Det er svedende varmt ... men vi må ikke klage. Flimmer er dog ved at nedsmelte i sin sorte pels og får en del badeture i disse dage. Tusindkunstneren René har (af et gammelt sejl) fremstillet et solsejl til båden, så vi kan få skygge i vores cockpit. Et KAPELL kalder svenskerne det. 
Her er en campingplads i Nössemark (som noget af det eneste) og her er vist en ny?? svensk/norsk/Nössemark/trend: Kæmpe campingvogn med kæmpe fortelt. Ikke noget nyt i det. Men normalt har man campingmøbler i forteltet og åbner det, når det er varmt. Her i Nössemark har man sofagrupper i forteltet - gerne i læder. Og så har man en havepavillion på træteresse mellem teltene. Det er så her man sidder med kaffekoppen om morgenen og sprutten resten af dagen.
Vejr: Sol – 25 grader – stort set ingen vind
Distance: 24 sømil
Sejlet i alt: 63 timer og 55 min.
Position: Nord 59 grader 08’’1 ’ - Øst 11 grader 50’’4 ’
Bodil ved broen i Nössemark
Ja, der ser rigtigt dejligt ud. Kan I ikke bare lægge jer ud for anker i de smukke vige om dagen, og så ind til nathavnen om natten?
SvarSletEller sætte stævnen til klippen og hækanker ude?
Det er da irriterende, at I absolut skal ligge i havn hele tiden, når der er så smukt ude i det vilde.
Iøvrigt hedder sådan en stendynge (grænsemærkerne) en Rös på svensk, eller en Rösa (flere Rösor). I gamle dage byggede man sådanne på toppen af skær eller næs til navigationsmærker - og derfor er der et utal af Rös-holmar, Rös-öar, Rösskär. På dansk hedder sådan en stendynge en Røse (tænk bare på Nordre Røse i Sundet), gad vide om Røsnæs har haft en røse, eller om det er stenrevet ud for næsset der har givet navnet?
Jeg skriver stadig som en vild, men har nu også lige fået sat mast på i forgårs - og bom, så båden ligner en båd. Og har været på hospitalet igår og fået bortopereret dårlig hud under venstre kæbe. Bortset fra alt det, så går her godt og vi savner jer...
Mange hilsner
Kære Stig & Co.
SvarSletVi sidder her og bliver helt rørte - og så er det ikke en gang løgn.
Vi håber at det nu er overstået med huden. At du nu bliver hel og pæn igen.
Dejligt med en rös-forklaring.
Held og lykke med det fortsatte skriveri og dejligt at krydseren nu ligner en rigtig båd.
Mange hilsner til jer alle 4
René og Gitte