Logbog for René og Gittes orlov til Dalslands Kanal, Göta Kanal, Vänern, Vättern og Bohuslän Skärgård i sommeren 2009

mandag den 1. juni 2009

2. etape den 1. juni

Torekov var lidt lille, så vi besluttede os for at blæse inde i Halmstad i stedet for. Vi smuttede af sted 2 timer efter ankomst - det var for øvrigt heller ikke muligt at komme på nettet i Torekov. Og hvordan skulle Gitte så overleve :-)
Vinden var frisket op, men vi skulle kun lige over på den anden side af bugten, så det gik nok. Så vi gyngede over til Halmstad, hvor man ligger midt inde i byen. Man fortøjrer ved kajen ud i åen/floden mellem nogle mærkværdige flydende pontonbomme.
Det var ikke den mest elegante landing, vi har lavet. Men vi fik lidt hjælp fra nabobåden.
Flinke mennesker, de svenskere.

Men nej, nej + en masse grimme ord, der ikke egner sig på tryk: Vi kunne heller ikke komme på nettet i Halmstad. Efter lange telefonsamtaler med 3 i DK + besøg i 3-butik i Halmstad, lykkedes det endelig Gitte at overbevise 3-manden i DK om, at der var noget galt med abonnementet.
Så nu er vi PÅ. Dejligt. Nu kan vi skrive til jer allesammen + ikke mindst: Tjekke vejret godt og grundigt inden vi bevæger os videre langs den svenske kyst mod Göteborg. Billederne er taget, mens vi sejlede gennem Halmstad mod gæstehavnen. Gad vide hvor længe vi skal blive her. Godt vi har tid nok, for man skal have respekt for Kattegat

Vejr: Sol - ca. 20 grader - jævn til frisk vind fra nordvest
Distance: 19,5 sømil
Sejlet i alt: 84 sømil på 14 timer og 38 min.

8 kommentarer:

  1. Hej Gitte og Co

    Hvor ser det bare dejligt ud, jeg er bare så misundelig! Lars er ikke den store globetrotter og vandhund, så vi nøjes med storbyferier. Der er så meget charme over jeres søeventyr, så jeg vil få Lars til, at se din blog, så han måske kan overtales til noget ligenende en dag:-D God vind!

    SvarSlet
  2. Hej Gitte og Rene

    Lyder som fint start - trods 3G problemer - og sikker en vejr start - knus og fortsat fin tur

    SvarSlet
  3. Hej med jer
    Blev I så i Halmstad? Det var da ikke ufornuftigt. Der er så mange dejlige ting at se i Halmstad. Slottet og parken, ikke mindst.
    Jeg har selv Halmstad som een af mine ynglingser.
    Iøvrigt er folkene ude i sejlklubben - der ellers ligger lidt kedeligt udenfor - rigtig rigtig flinke. Og deres sejlklub har i hvert fald før været et sted hvor man kunne spise godt og billigt.
    God videre tur. Vi glæder os til at følge den.
    Goppelbilledet er forresten et rent kunstværk.
    Hilsen Stig og Marianne - og unger

    SvarSlet
  4. Kære Gitte og Rene
    Rigtig flot blog. Sjovt at kunne følge jeres færd. Fortsat god vind - eller måske snarere sejllads. Vi glæder os også til snart at gense det skønne Sverige.
    Knus fra Ole og Lissi

    SvarSlet
  5. Kære begge!
    Det ser hyggeligt ud! Så vidt jeg husker er Torekov en hyggelig lille by med gode is!! men der kan jo være sket meget siden jeg var der - for over 20 år siden... Glæd jer til Göteborg, der er også dejligt.
    KH fra Helen

    SvarSlet
  6. Catharina Nilsson3. juni 2009 kl. 14.17

    Det ser jo bare skønt ud derovre i Sverige! Håber ikke vejret bliver for slemt- her blæser det en halv pelikan!
    Sköt väl om er! Ha det så bra!
    kh
    Catharina

    SvarSlet
  7. Hej alle 3.
    Her en lille hilsen fra Stryhn`s i det syd franske. Vi nyder de i fulde drag, vejret er fantastisk og vi har set en masse.Her er bare super lækkert. På søndag går det hjem ad efter næsten 3 dejlige uger som desværre er gået alt for hurtigt. Dejligt og se det går godt med jer, vi glæder os til i er hjemme igen.

    Mange kærlige hilsener maria, christian, charlotte og henry.

    SvarSlet
  8. ps...har muren ikke taget på ????-

    SvarSlet