Logbog for René og Gittes orlov til Dalslands Kanal, Göta Kanal, Vänern, Vättern og Bohuslän Skärgård i sommeren 2009

mandag den 22. juni 2009

Frem og tilbage er lige langt

Vi sejlede fra Årjänt den 19.juni ved middagstid...meget dårlig timing, da der nærmest kom et skybrud 2 min efter, vi var taget af sted. Trods de meget smukke omgivelser brød vi os hverken om byen eller havnen. Broerne var låst af med låger og pigtråd – det samme var dele af havnen. Det første vi fik at vide af havneassistenten var da også, at hun håbede vi kunne få sovet om natten for ungdommen holdt fest med høj musik på pakeringspladsen hver aften – og den lå kun et par meter fra vores båd. Men vi var meget heldige: Der var meget torden og regn den aften, så de dukkede aldrig op. Nåh...men vi droppede altså halvdelen af Västra Silen + hele Östra Silen - selvom det skulle være meget smukt område – da der kun var naturhavne. Og det duer ikke med Flimmer. Vi tog tilbage til Gustavsfors, der ligger på grænsen mellem Värmland og Dalsland og er forbindingsled mellem søerne Västre Silen og Lelång.Vejret var ikke for godt, så vi blev der et par dage, hvor vi læste og gik ture mellem bygerne.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar