Logbog for René og Gittes orlov til Dalslands Kanal, Göta Kanal, Vänern, Vättern og Bohuslän Skärgård i sommeren 2009

tirsdag den 14. juli 2009

Passende havneplads til Bodil

Vi stod tidligt op i morges, og allerede kl. 8 satte vi kursen mod middelalderbyen Vadstena. Det er nok det mest eftertragtede sted i Vättern, så det var med at komme tidligt af sted. På sejladsen havde vi en svag til jævn vind mod os, og selv den smule vind fik ferskvandet i den dybe sø til at rejse sig mere, end vi er vant til fra saltvand. Men vi havde en fin sejlads i solskin.
Vi havde hørt meget om denne smukke by Vadstena
, og vi blev ikke skuffede. Det fik alt andet bymæssig bebyggelse vi endnu havde set til at blegne.

Og se lige på billedet herover hvor Bodil (med den blå sejlpressening) ligger: I voldgraven til kong Gustav Vasas middelalderslot.
Vi har vandret de brostensbelagte gader tynde, set den imponerende klosterkirke med hele det store klosterområde, set på slottet, på smukke huse, parker, blomster og en flot solnedgang. Her er skønt, og det bliver nok heller ikke dårligere af, at solen skinner.

Vejr: Sol - 22 grader - svag til jævn vind
Distance: 29 sømil
Sejlet i alt: 603 sømil på 106 timer og 37 min.
Position: Nord 58 grader 26''7'
Øst 14 grader 52''9'

Ingen kommentarer:

Send en kommentar