Logbog for René og Gittes orlov til Dalslands Kanal, Göta Kanal, Vänern, Vättern og Bohuslän Skärgård i sommeren 2009

lørdag den 25. juli 2009

Sådan ser 300.000 liter vand i sekundet ud

Hver dag kl. 15 bliver der lukket op for vandet i Trollhättans vandfald. 300.000 liter fosser ud i sekundet fra 3 forskellige steder. Et imponerende syn her illustreret med et før og efter billede:






Det er virkelig en begivenhed der trækker turister til. Bedste udsigtspunkt er broen over vandfaldet. Og folk løber over vejen med kameraet højt hævet for at få gode billeder fra begge sider - til fare for sig selv og deres omgivelser. For trafikken kører jo stadig.

Der er 4 el-kraftværker på Trollhätte Kanal.

I området er de gamle sluser bevaret. Også 3 stk. der aldrig rigtig kom i brug. På den til venstre blev byggeriet stoppet i 1756, inden slusen var færdig. En af de andre blev kun brugt 1 gang - til den kongelige indvielse i 1754. Så den kongelige båd er den eneste, der nogensinde har brugt slusen, Ak ... så meget spildt arbejde.

Vi leger rigtig turister i disse dage, som det også ses af næste indlæg. 5 døgnsprognosen er styg: på til 16 meter pr. sek på vestkysten så langt den rækker - dvs på torsdag. Så vi har masser af tid, desværre




1 kommentar:

  1. Hej Gitte. Sikke en flot rejsedagbog - og fantastiske billeder!
    Ved at du har ferie, men vover pelsen: Nu hvor I måske har alt for meget tid i Trollhättan på grund af det umulige vejr, er det en mulighed at besöge Högskolan Vest, et helt nyt campus med bibl, rimelig centralt beliggende i Trollhättan. Jeg var der til den officielle indvielse og det er ret fint. Mer info: http://www.hv.se/extra/pod/?id=712&module_instance=5&action=pod_show og http://www.hv.se/ Bibl er åbent hverdage 10-16. Fortsat god tur önsker Jette som nyder ferien hjemme inden det går til Italien i slutningen af august.

    SvarSlet