Logbog for René og Gittes orlov til Dalslands Kanal, Göta Kanal, Vänern, Vättern og Bohuslän Skärgård i sommeren 2009

torsdag den 13. august 2009

DET VILDESTE, VILDESTE HAGLVEJR - HAGL PÅ 2 CM - SE BILLEDERNE

Først tordnede det helt vildt
Så regnede det helt vildt
Og så haglede det helt, helt, helt vildt - og det blev det ved med i over 15 min.

På billedet nedenunder ses skyen, inden det begyndte at tordne. Vi syntes den så temmelig truende ud, at den måtte fotograferes
Og så brød det bare løs, så haglene sprang op igen, når de ramte broenvandet så ud som om det kogte
hele båden var dækket af hagl. Nogle på op til 2 cm Når man kiggede ud over havnen, lignede det en snestorm. Synd Peter Tanev ikke var her. Han ville have nydt det.
Da det hele var overstået, brød solen frem.
Nede i kahytten kan man høre haglene rutche ned ad båden, som er spejlglat.

1 kommentar:

  1. Jamen hvad får I dog ikke at se!
    Herhjemme har det kun småregnet ganske lidt nogle gange om dagen i flere dage - og så er solen brudt frem igen. Jeg har set på DMI's radar, at I har fået jer placeret lige i de mange tordenvejrs korridor, men det er da også spændende, ikke. Jeg sidder bare her og skriver i een uendelighed, ville gerne bytte med jer for en million.
    Forresten tror jeg ikke, I skal være så bange for at gå ud i den ydre skærgård igen. Der er masser af læ at finde, og slet ikke den bølgegang, I oplevede inde i elvene, kun nogle få steder, som man skal holde sig fra. Jeg har sejlet derude i 17-20 m/s adskillige gange, vandet er fladt og der kan højst forekomme lidt skumsprøjt, fordi småtoppene bliver blæst af!
    Tit kan man ligge derude og se tordenbygerne tårne sig op lige inde over land - også på Tjørn og Orust, og så får man lortet derinde, men ikke derude. Men de åbne steder, hvor Kattegat/Skagerak kommer uhindret ind, dem skal man holde sig fra, for der bliver det helt vildt pga de svingende dybder og svarene fra klipperne. Feks. er Islandsberg et sådant sted. Det skal man ikke passere i over 10 m vestlig vind.
    På vej udad fra Henån kunne i gå gennem Strömmarna og blive ved Bassholmen, der har en havn. Der er så smukt og helt beskyttet, og der er snævert og superflot at komme dertil. Men gå derefter ikke ud til Islandsberg, men drej sydpå i leden der ligger før, den ned forbi Gullholmen, hvor I jo har været og så til Käringön. Hele vejen går i fuldt sølæ ved vestlig vind. Og Käringön er förtjusande också.
    Men passér ikke Kråkefjord syd for Mollön i hårdt vejr fra vest - der bliver rent helvede. Så hellere en dag i Mollösund igen, for der er så dejligt, som I også har oplevet. Vil I ikke det, så kan I gå op rundt om Lyr fra Mollösund - hele vejen rundt om den (vidunderlig tur) og så ned og ligge i havn i Björholmen. Blæser det stadig forbandet fra vest, kan I gå ind gennem Stigfjorden og ind i Hakefjorden igen. Helt beskyttet og utroligt smukt.Så kommer I ud lige ved Stenungsund igen og kan gå sydpå derfra, hvis I da ikke lige vil se Stenungsund.
    Blæser det ikke kan I lade være med at gå ind i Stigfjorden og nedad og besøge Klädesholmen og Rönnäng uden på Tjörn i sydenden.Var I forresten inde på Åstol? Den er så sjov at være inde i. Lidt længere inde mod vest ligger store Dyrön. Der skal I tage sydøst-havnen, hvis I vil besøge øen. Der er spændende og smukt.På vejen derhjemad dernedefra kan I gå ad Instörännan øst om Instön (der ligger øst for Marstrand)- i beskyttet farvand og utroligt smukt. Sådan kan jeg blive ved i een uendelighed. Kan I høre at jeg gerne ville være der selv?

    SvarSlet