Ikke kun i løbet af denne ferie men generelt oplever vi, at de fleste sejlere helst ikke bevæger sig udenfor havneområdet - allerhøjest op til den lokale købmand - når de kommer til en ny havn. Selv når de kommer til de smukkeste steder med fantastisk natur, opholder de sig helst i bådens cockpit og nyder udsigten derfra. Og så sejler de videre til næste havn morgenen efter. Hos det tyske ægtepar vi mødte på Dalslandskanalen, udtalte manden det på følgende måde, når hans kone prøvede at lokke ham med på en gåtur: "I'm a sailor, not a walker".
Det forstår vi ikke rigtigt. Ikke fordi vi ikke nyder at sejle. Men vi nyder ligeså meget at komme i land og udforske byer og natur.
Når vi nu er i gang med al denne undren: En anden ting vi heller ikke forstår er, at mange sejlere - når de kommer i havn og skal lægge til - overhovedet ikke har fortøjninger og fendere parat. Det kan vel ikke komme bag på dem, at man skal bruge den slags udstyr. Vi blev fx torpederet bagfra af en båd, hvor besætningen slet ikke var klar, da de skulle lægge til. Ikke at det interesserede dem synderlig. Der kom da ikke så meget som et lille bitte "Undskyld" over deres læber.
Da vi slusede på Göta Kanal oplevede vi, at der var mange, der overhovedet ikke havde sat sig ind i, hvordan man slusede, hvor meget og hvor langt tovværk man skulle bruge osv.
Og hver gang de kom til en ny sluse, var de igen ikke parat, og vi andre skulle vente og vente på at de fik gjort sig klar.
Ja ... det er måske os der er nogle underlige perfektionister... men alligevel ... vi undrer os
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Jamen så velkommen hjem da til det danske fladland med dets mudrede strande.
SvarSletDet må være mærkeligt for jer. Jeg forstår godt at I må bruge en uges tid til at aklimatisere jer. Har i pråtet med någon danskare redan?
Kan i? Marianne og mig snakkede i dag om, hvad der ville ske med vores svenska, hvis vi var der så længe som jer. Vi tygger om deres språk.
Her for 20 minutter siden har jeg sendt min rapport afsted til vejlederen - til intern evaluering.
Marianne og så mig-sa'-hunden var ude og sejle en tur i eftermiddags - jeg har ikke været ude og sejle siden vi kom hjem fra ferie for 100 år siden.
Livet kan dog ikke leves helt frit endnu, der er en del efterbearbejdninger og forberedelser til breddeprøve m.v. tilbage.
Endelig aflevering bliver sikkert fastsat til medio september, og derefter er jeg til rådighed på det danske verdensmarked......
Marianne knokler på i hendes nye job og tjener dejligt mange penge til husholdningen.
Nu kan jeg snart hjælpe hende lidt, om ikke andet så med understøttelsen.
Glæder mig rigtigt meget til at se jer.
I drømmer ikke om hvor megen fornøjelse vi har haft af jeres fotos og beretninger. Høj kvalivare.
Mange tusinde hilsner Stig (Marianne sover...)