Jubilæum: Rejsebloggens indlæg nr. 100

Ja ... der er endnu 6 dage til, at bloggen lukker og slukker. Men vi må dog indrømme, at det ikke er den store sejladsmæssige pragtpræstation, vi kan berette om i dag: 3 sømil på ½ time fra Hundested til Rørvig.
Vi snuppede 2 overnatninger i Hundested. Sjovt nok var det første René gjorde, da han kom på land i Hundested, at gå hen og snakke med nogle svenskere der holdt på havnen i deres autocamper. De kom sørme fra Falkenberg, hvor vi var sejlet fra. Vidunderligt sprog det svenske.
Under vores sejlads i søndags følte vi os som "Palle alene i verden". I løbet af 9½ time på Kattegat, så vi kun 2 sejlbåde ude i horisonten og mødte 2 fragtskibe, da vi passerede rute D. Ellers var der kun os.
Men på gårsdagens gåtur til Kikhavn talte vi 19 både for sejl, da vi kiggede ud over havet oppe ved Knud Rasmussens hus. Smukt syn i et fantastisk vejr. Så vi ærgrede os lidt over, at vi ikke skulle sejle fx fra Gilleleje til Hundested i sol på det flade vand i en god sydøstenvind.
Vi har endnu ikke strøget det svenske gæsteflag. Det lugter da lidt af Sverige.
Vi har heller ikke fået vasket båden endnu. Den er simpelthen så fedtet af salt, efter at vandet stod ind over den under de sidste 2 sejladser. Man kan virkelig se, hvordan salt binder vand. Det ser ud som om, der sidder regndråber overalt.
Da vi sejlede fra Hundested til Rørvig i dag, var vi dog glade for at Bodil endnu ikke var afsaltet, for her blæste det 10 - 12 m/s med 1 meter høje bølger, så der blev det kære skib sprøjtet til igen. I morgen er der atter en dag. Og så skal der vaskes, så Bodil kan ta' sig pæn ud, når vi kommer hjem.
Da vi kom til Rørvig skyndte vi os op til fiskehandleren og købte ind til en god frokost. Derefter blev kalorierne forsøgt brændt af igen med en lang tur fra havnen langs millionærbugten ud til Skansehage, hvor det øverste billede er taget.
Flimmer var lykkelig og gik ude i vandet hele vejen: Endelig havde vi fattet, at en kyst skal have sandstrand og ikke klipper :-)
Vi nåede heldigvis næsten hele vejen hjem i tørvejr.

Som det ses af billederne nedenfor er Hundested og Kikhavn nu ikke så ringe endda. De 2 nederste billeder er fra en imponerende sandskulptur på Hundested Havn. Billedet herover viser at postkasse-udsmykning - til fotografens store glæde - er begyndt at brede sig fra den anden side af sundet.
Vi er blevet en anelse miljøskadede af at være 3 måneder i Sverige, og ved ikke rigtig
om vi bliver kategoriseret som landsbytosser. I Sverige har vi nemlig tillagt os den vane at snakke med folk vi møder. Mange ser lidt underligt på os, men de fleste snakker da igen :-)