Kl. 17 slap vores tålmodighed op. De 3 både der i mellemtiden havde lagt sig uden på os måtte flytte sig efter deres eftermiddagskaffe, så vi kunne komme af sted.
Vi sejlede mod Roskilde med et rebet storsejl, 15 m/s og pænt store bølger. Men det gik ganske fint og udramatisk gennem Roskilde Fjord, som bød på masser af svaner og en nydelig solnedgang mens vi nærmede os Roskilde.
Lige inden vi gik i seng kiggede Stig, Marianne, Emil og Linnea forbi. Det var rigtig hyggeligt.
Så mangler vi bare at lægge øl på køl, for vi får forhåbentlig besøg på kajen i morgen.
Vejr: En del sol - 18 grader - kuling
Distance: 21 sømil
Sejlet i alt: 1168 sømil på 201 timer og 17 min.
Her er fortsættelsen på de sidste 2 dages erfaringsskriverier
De svenske havne - Ja, der er mange forskellige muligeheder for, hvordan der skal fortøjes, når man kommer til en svensk havn: Anker, bøjer, pæle, bomme, langsides eller fast agterfortøjning man skal fange med bådshagen. Så hent Gästhamnsguiden gratis i den første svenske havn der kommes til. Man kan også forberede sig hjemmefra på nettet: http://www.gasthamnsguiden.se/. Ikke alle havne er med (fx ikke de gratis havne ved Göteborg), og beløbene for havnepenge er ofte for lave. Men den indeholder gode oplysninger om hvilken type fortøjninger der bruges i havnen, hvor mange gæstepladser, telefonnumre osv. Det er ret irriterende af svenske havne ikke anvender røde og grønne skilte. Så man kan faktisk ligge i lag på gæstekajen, mens de faste pladser er tomme.
De Svenske byer er fantastisk smukke på skærgårdsøerne. Fuld af idyl, smukke haver og utrolige detaljer på de smukke træhuse. En anden imponerende smuk by var Vadstena i Vättern. Byerne vi så på bl.a. Dalslandskanalen var derimod skuffende kedelige.
Lyset var en af de ting der overraskede os mest, da vi sejlede nordligst i Dalsland. Man kunne læse udenfor kl. 24. Det nåede næsten ikke at blive mørkt om natten - hvilket desværre gjorde at det var svært at sove, og René gjorde sig de mest ihærdige anstrengelser for mørklægning.
Mest fascinerede blev vi af skønheden ved indsejlingen til Dalslandskanalen og i skærgården.
Det svenske sprog er vi bare helt vilde med at lytte til. Den ene halvdel af ægteparret Gordon havde ret svært ved det i begyndelsen, men kom efter det. Øret skulle blot indstilles.
Til gengæld har sprogvanskellighederne givet os mange gode grin i starten. Gitte morede sig kongeligt i hvert fald.
En af de første sprogperler indfandt sig for længe, længe siden, da vi skulle have åbnet den først bro ved Göteborg, hørte vi en samtale på VHF'en mellem brovagten og en anden båd (se evt. blogindlæg fra den 8. juni). Brovagten bad om positionen på Segelbåten. Hvorefter René lignede et stort spørgsmålstegn og spurgte: "Hvad fanden er en cykelbåd?".
Senere fandt vi rent faktisk ud af, at der er noget det hedder en cykelbåd. Da vi ventede på slusen i Tåtorp ved søen Viken ved Göta Kanal, faldt Gitte over dette skilt:
De svenske havne - Ja, der er mange forskellige muligeheder for, hvordan der skal fortøjes, når man kommer til en svensk havn: Anker, bøjer, pæle, bomme, langsides eller fast agterfortøjning man skal fange med bådshagen. Så hent Gästhamnsguiden gratis i den første svenske havn der kommes til. Man kan også forberede sig hjemmefra på nettet: http://www.gasthamnsguiden.se/. Ikke alle havne er med (fx ikke de gratis havne ved Göteborg), og beløbene for havnepenge er ofte for lave. Men den indeholder gode oplysninger om hvilken type fortøjninger der bruges i havnen, hvor mange gæstepladser, telefonnumre osv. Det er ret irriterende af svenske havne ikke anvender røde og grønne skilte. Så man kan faktisk ligge i lag på gæstekajen, mens de faste pladser er tomme.
De Svenske byer er fantastisk smukke på skærgårdsøerne. Fuld af idyl, smukke haver og utrolige detaljer på de smukke træhuse. En anden imponerende smuk by var Vadstena i Vättern. Byerne vi så på bl.a. Dalslandskanalen var derimod skuffende kedelige.
Lyset var en af de ting der overraskede os mest, da vi sejlede nordligst i Dalsland. Man kunne læse udenfor kl. 24. Det nåede næsten ikke at blive mørkt om natten - hvilket desværre gjorde at det var svært at sove, og René gjorde sig de mest ihærdige anstrengelser for mørklægning.
Mest fascinerede blev vi af skønheden ved indsejlingen til Dalslandskanalen og i skærgården.
Det svenske sprog er vi bare helt vilde med at lytte til. Den ene halvdel af ægteparret Gordon havde ret svært ved det i begyndelsen, men kom efter det. Øret skulle blot indstilles.
Til gengæld har sprogvanskellighederne givet os mange gode grin i starten. Gitte morede sig kongeligt i hvert fald.
En af de første sprogperler indfandt sig for længe, længe siden, da vi skulle have åbnet den først bro ved Göteborg, hørte vi en samtale på VHF'en mellem brovagten og en anden båd (se evt. blogindlæg fra den 8. juni). Brovagten bad om positionen på Segelbåten. Hvorefter René lignede et stort spørgsmålstegn og spurgte: "Hvad fanden er en cykelbåd?".
Senere fandt vi rent faktisk ud af, at der er noget det hedder en cykelbåd. Da vi ventede på slusen i Tåtorp ved søen Viken ved Göta Kanal, faldt Gitte over dette skilt:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar