Logbog for René og Gittes orlov til Dalslands Kanal, Göta Kanal, Vänern, Vättern og Bohuslän Skärgård i sommeren 2009

lørdag den 29. august 2009

Nu gider vi faktisk heller ikke sejle mere

I dag forholdt vi os afventende i Frederiksværk. Vi ville så gerne have at vinden lagde sig en lille smule, inden vi sejlede hjem. Vi syntes 15 m/s var lidt rigeligt, da vi gerne ville slutte vores ferie af med en behagelig sejlads. I havnen snakkede René en del med en sejler fra Frederikssund, der havde en hel del erfaring med sejlads på europæiske kanaler. Han kunne fortælle om tyske sluser der er 200 meter lange, 35 meter brede med 25 meter i niveau-forskel. Og om Holland som er et fantastisk land at sejle i. Det var jo rart at høre, for vi har selv leget med tanken om at sejle til Holland.

Kl. 17 slap vores tålmodighed op. De 3 både der i mellemtiden havde lagt sig uden på os måtte flytte sig efter deres eftermiddagskaffe, så vi kunne komme af sted.

Vi sejlede mod Roskilde med et rebet storsejl, 15 m/s og pænt store bølger. Men det gik ganske fint og udramatisk gennem Roskilde Fjord, som bød på masser af svaner og en nydelig solnedgang mens vi nærmede os Roskilde.
Lige inden vi gik i seng kiggede Stig, Marianne, Emil og Linnea forbi. Det var rigtig hyggeligt.
Så mangler vi bare at lægge øl på køl, for vi får forhåbentlig besøg på kajen i morgen.

Vejr: En del sol - 18 grader - kuling
Distance: 21 sømil
Sejlet i alt: 1168 sømil på 201 timer og 17 min.


Her er fortsættelsen på de sidste 2 dages erfaringsskriverier

De svenske havne -
Ja, der er mange forskellige muligeheder for, hvordan der skal fortøjes, når man kommer til en svensk havn: Anker, bøjer, pæle, bomme, langsides eller fast agterfortøjning man skal fange med bådshagen. Så hent Gästhamnsguiden gratis i den første svenske havn der kommes til. Man kan også forberede sig hjemmefra på nettet: http://www.gasthamnsguiden.se/. Ikke alle havne er med (fx ikke de gratis havne ved Göteborg), og beløbene for havnepenge er ofte for lave. Men den indeholder gode oplysninger om hvilken type fortøjninger der bruges i havnen, hvor mange gæstepladser, telefonnumre osv. Det er ret irriterende af svenske havne ikke anvender røde og grønne skilte. Så man kan faktisk ligge i lag på gæstekajen, mens de faste pladser er tomme.
De Svenske byer er fantastisk smukke på skærgårdsøerne. Fuld af idyl, smukke haver og utrolige detaljer på de smukke træhuse. En anden imponerende smuk by var Vadstena i Vättern. Byerne vi så på bl.a. Dalslandskanalen var derimod skuffende kedelige.
Lyset var en af de ting der overraskede os mest, da vi sejlede nordligst i Dalsland. Man kunne læse udenfor kl. 24. Det nåede næsten ikke at blive mørkt om natten - hvilket desværre gjorde at det var svært at sove, og René gjorde sig de mest ihærdige anstrengelser for mørklægning.
Mest fascinerede blev vi af skønheden ved indsejlingen til Dalslandskanalen og i skærgården.
Det svenske sprog er vi bare helt vilde med at lytte til. Den ene halvdel af ægteparret Gordon havde ret svært ved det i begyndelsen, men kom efter det. Øret skulle blot indstilles.
Til gengæld har sprogvanskellighederne givet os mange gode grin i starten. Gitte morede sig kongeligt i hvert fald.
En af de første sprogperler indfandt sig for længe, længe siden, da vi skulle have åbnet den først bro ved Göteborg, hørte vi en samtale på VHF'en mellem brovagten og en anden båd (se evt. blogindlæg fra den 8. juni). Brovagten bad om positionen på Segelbåten. Hvorefter René lignede et stort spørgsmålstegn og spurgte: "Hvad fanden er en cykelbåd?".
Senere fandt vi rent faktisk ud af, at der er noget det hedder en cykelbåd. Da vi ventede på slusen i Tåtorp ved søen Viken ved Göta Kanal, faldt Gitte over dette skilt:

Det måtte jo straks undersøges, og der gik da heller ikke længe, før det næste spor viste sig:







Og her ses det, hvad en cykelbåd er for en størrelse. Den sejler mellem Tåtorp og Brosundet:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar