Logbog for René og Gittes orlov til Dalslands Kanal, Göta Kanal, Vänern, Vättern og Bohuslän Skärgård i sommeren 2009

onsdag den 12. august 2009

Dagens vejr: Mest sol og laber bris

Ja, sådan hedder 6 til 7 meter pr. sek. på norsk. Så her inde er der ikke de store udfordringer i at sejle. Ved kysten skulle vinden lægge sig tilpas meget i morgen til, at vi kan søge ud i skærgården igen.
Vi trænger til at opleve lidt mere feriestemning. I Uddevalla var der fx 4 gæstebåde i havn. I en af dem va der desværre en idiot, der fandt det bydende nødvendigt at starte motoren midt om natten og lade den køre i min. 1 time.
I dag sejlede vi fra Uddevalla til Ljungskile. Da vi ankom gik vi lidt rundt i byen og forsøgte at finde vej op til skoven eller andre interessante områder. Men det eneste det lykkedes os at finde, var en overlevelses-kondi-bane.
Men den flinke havnefoged hjalp os på vej, da han fortalte om en jätte fin promenad syd for havnen langs med vandet, hvor man ikke kun kunne nyde udsigten men også en masse smukke gamle, fine træhus. Og det passede. Her var både kirke, gammelt hus med indbygget monogram, badeanstalter, klokketårn der viste vindretning på den ene side og tiden på den anden osv.

Eneste minus: Gæstepladserne ligger ved en bro, hvor man ligger langskibs ganske ubeskyttet for vestenvindens bølgegang. Så vi bliver vugget og klukket i søvn, hvis ikke vinden lægger sig inden sengetid.

Vejr: Mest sol - 22 grader - jævn vind
Distance: 13 sømil
Sejlet i alt: 927 sømil på 162 timer og 36 min.
Position: 58°13,4 N 11°54,8 E
Barometer: 1013 millibar

1 kommentar:

  1. Det ser jo herligt ud - i ønskes en fortsat god ferie !
    m.v.h.
    Kirk ( KENDAN)

    SvarSlet